
ODENSE: Hvor kan man forvente størst risiko for oversvømmelse de næste år, og hvordan kan vi undgå dem? Det er nogle af de spørgsmål, borgerne i Odense kommer til at kunne blive klogere på med den nye app Klimaklar.
Den tages nu i brug og kan blandt andet vise, hvor 20-, 50- og 100-årshændelser kommer til at ramme. Den er et resultat af struktursfondsprojektet Klimatilpasning i Odense, der er en del af kommunens overordnede arbejde med klimatilpasningen.
- Meningen med appen er at visualisere, hvilken effekt højere vandstand specifikt vil have i et bestemt område, og hvad det betyder for de borgere, der bor der – uden at de først skal mærke det på deres egen krop eller ejendom, siger programleder Carsten Emil Jespersen.
Appen kan 3D-visualisere, om et bestemt område eller adresse ligger i risiko for at blive ramt af en 100-årshændelse eller oversvømmelse. De kommunale medarbejdere kan også bruge den til at møblere et kvarter eller en vej med regnbede og træer.
Den er medfinansieret af EU's Regionalfond, der blandt andet støtter bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med flere end 30.000 indbyggere.
Genskaber den oprindelige vandstruktur
Odense har ambitioner om at være landets grønneste by, og derfor arbejder kommunen med at genskabe den oprindelige vandstruktur. Det betyder, at regnvandet skal op fra kloakkerne og transporteres væk via ca. 150 km vandkorridorer – fx gamle åer - i de områder i byen, der kan blive berørt af store vandmængder, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Odense Å er den største korridor, og den fremhæves af EU, fordi bredderne er bygningsfri, og derfor skal klimatilpasningsplanen og fremtidigt byggeri respektere korridorerne.
Appen fungerer for nu kun i Odense, men med den rette kortdata kan den overføres til andre kommuner.
Den er støttet med 9,4 mio. kr. fra EU, og kommunen er operatør med Vandcenter Syd som partner.
ibs
Fakta
Projektet bidrager til Odense Kommunes målsætning om at reducere energiforbruget og dermed mindske CO2-udledningen – primært ved at afkoble regnvand fra spildevandssystemet. I projektet udvikles desuden analyser og metoder, som kan bidrage til en bæredygtig klimatilpasning, og det er også et mål for projektet, at arbejdsprocedurer og samarbejdsformer i planlægningen optimeres.
EU's Regionalfond
I perioden 2014-2020 investerer EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år en mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.
Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:
- Styrke virksomhedernes innovationsevne
- Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
- Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive
- Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med over 30.000 indbyggere
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.