ODENSE: 1. december tiltræder Steen Lykke en nyoprettet stilling som teknisk direktør hos Odense Letbane P/S. Han vil indgå i direktionen af letbaneselskabet, som også tæller økonomidirektør Per Feddersen og administrerende direktør Mogens Hagelskær. Steen Lykke har siden 2008 arbejdet i topledelsen i Femern A/S, der har projekteret den faste Femern Bælt-forbindelse. Først som projektchef og siden som teknisk direktør og seniorrådgiver for den administrerende direktør.
Som teknisk direktør bliver det hans opgave at lede den tekniske stab i letbaneprojektet og styre anlægget af selve letbanen sikkert i mål. Stillingen som teknisk direktør er blevet oprettet, fordi Odense Letbane P/S i februar valgte at skifte udbudsstrategi på letbaneprojektet - fra ét samlet udbud til en opdeling i flere udbud.
- Den strategi har vist sig at være den rigtige, da vi har oplevet en meget stor interesse for at blive prækvalificeret til at byde på de to første store udbud - letbanevogne og transportsystem. Ændringen i strategien medfører, at vi skal styrke organisationen internt hos Odense Letbane P/S. Som bygherrer får vi nemlig en større opgave med at koordinere og sikre retningen for det samlede projekt. Det kræver flere folk også i topledelsen, men samtidig får vi også en større træfsikkerhed i forhold til, at både økonomien og alle de tekniske detaljer kommer til at spille sammen mellem pakkerne, forklarer administrerende direktør Mogens Hagelskær.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.