DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Odense sms'er forældre om børns digitale adfærd

KORT NYT22. OKT 2018 5.21

ODENSE: Unge oplever, at det kan være svært at tale med deres forældre om de ting, der foregår på nettet – deling af nøgenfotos, digital mobning. Men det vil Odense Kommune nu gøre lettere. Derfor har kommunen nu lanceret Dilemmarejsen. Hver søndag over tre uger får forældrene en sms med et dilemma, som de skal diskutere med deres barn. Det skriver DR Fyn.

- Vi har lavet Dilemmarejsen, fordi det er en samtalestarter. Det er nemmere at tale med unge mennesker om grænseadfærd, når man taler i tredjeperson, siger Eva Maria Knudsen, der er projektleder i Odense Kommune.

Baggrunden for Dilemmarejsen skal findes i, at Odense Kommune i starten af året lavede en undersøgelse blandt 31.000 unge i alderen fra 16 til 24 år. 5.000 af dem svarede. Den viste blandt andet, at de unge synes, forældrene ved for lidt om deres digitale liv, og at de taler for lidt om det. Derudover mener de, at deres forældre har for lidt forstand på den teknologi, de bruger.  

rp