DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Odense tester nye smarte affalds-løsninger

KORT NYT30. JAN 2018 11.21

ODENSE: For at løse de problemer, som stigende mængder af regnvand skaber, har Odense Kommune fået tilsagn om 12 mio. kr. af EU’s Regionalfond til at finde nye bæredygtige løsninger. Pengene skal bruges som medfinansiering til to projekter, der skal bidrage til en bæredygtig udvikling og samtidig forbedre virksomheders mulighed for at byde ind med forretningsdygtige løsninger, oplyser Danske Kommuner.  

De to projekter, som skal nyde godt af EU-millionerne, er VandCenter Syds planer om i samarbejde med Odense Kommune at teste Smart City-løsninger og Odense Renovation, der skal skabe vækstmuligheder og udviklingsrum for små og mellemstore virksomheder, der vil opfinde produkter til cirkulær affaldshåndtering.

– Vi inviterer blandt andet lokale iværksættere og store og små virksomheder i Odense til sparring, videndeling og afprøvning af nye produkter og ydelser inden for affalds- og ressourceområdet. Vi er overbeviste om, at der er masser af gode idéer her i byen, der understøtter cirkulær økonomi inden for innovative affaldsløsninger, lyder det fra bestyrelsesformand for Odense Renovation A/S, Mads Søndergaard Thomsen.

ka