ODENSE: En time før byrådsmødet onsdag blev et punkt om at sende skolerengøring i udbud udsat, oplyser TV2 Fyn. Personalet er ikke blevet hørt sådan, som reglerne foreskriver, hvilket stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen slog fast blot en time, før byrådsmødet skulle starte.
Beslutningen er dermed skubbet til hjørne og kan først blive truffet, når rengøringsassistenterne formelt er blevet hørt i beslutningsprocessen. Odense Kommune vil konkurrenceudsætte halvdelen af kommunes rengøringsopgaver på skolerne. Det kan betyde, at 75 rengøringsdamer bliver arbejdsløse og kommunen sparer fire millioner årligt.
Den beregning tror rengøringspersonalet dog ikke på. De demonstrerede uden for rådhuset før mødet, hvor et flertal bestående af den borgerlige fløj plus Radikale skulle være klar på beslutningen, før den altså blev taget af dagsordenen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.