dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odsherred gør opsætning af telemaster gratis

Byrådet vil fremme udbredelsen af bredbånd og mobiltelefoni og tilbyder derfor teleoperatører gratis plads på kommunale grunde
26. SEP 2013 13.25

ODSHERRED: Odsherred byråd vil fremme mobildækningen i de svagt dækkede områder, som der findes en del af i kommunen og tilbyder derfor nu alle teleoperatører gratis leje af kommunale arealer ved opsætning af tele- og mobilmaster.

Aftalen er indgået mellem alle byrådets partier som en del af aftalen om budget 2014, men kommunen har allerede skrevet til de fire-fem største teleoperatører om tilbuddet og har også allerede fået et par henvendelser.

- Vi ved, at der er adskillige huller i mobildækningen rundt om i kommunen til gene for både fastboende, erhvervslivet og vor mange landliggere og turister. Vi har påpeget problemet adskillige gange over for de store teleoperatører og fået henholdende svar om, at udbygningen vil ske i takt med, at der er kundeunderlag. Vi ønsker som kommune at gå foran og har besluttet ikke at opkræve nogen leje ved opsætning af master de første 15 år og håber på den måde, at få sat skub i udviklingen og bredbåndsdækningen, siger borgmester Thomas Adelskov (S).

Digital postkasse presser på

Af en rapport fra konsulentfirmaet Strand Consult fremgår, at kommuner tager en årlig leje på mellem 30.000-50.000 kr. og i enkelte tilfælde helt op til 90.000 kr. for leje af grund til antenne eller telemast.

Det anslås, at 25 pct. af landets 8000 mobilmaste og antenner står på kommunal lejet jord eller tagarealer. Jakob Willer er direktør for Teleindustrien, der er en brancheorganisation for telebranchen, og ifølge ham betaler teleselskaberne årligt omkring 75 mio. kr. i leje til kommunerne.

Med den nationale it-strategi, der blandt andet indebærer, at alle foreninger og virksomheder fra 1. november 2013 har en digital postkasse, presser behovet for bedre mobiltelefoni og netdækning sig på også i tyndere befolkede egne af landet.

- Vi har et befolkningstal, som er tre-fire gange højere i sommerhalvåret, som udpræget turistområde og landets største sommerhuskommune, og blandt såvel turister som landliggere er efterspørgslen efter en god mobildækning og bredbåndsdækning stærkt stigende, tilføjer borgmesteren.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.dkindkob.dk/artikel/odsherred-goer-opsaetning-af-telemaster-gratis

GDPR