
Her i efteråret skal slutspurten ind for - i princippet - at få alle borgere over 15 år med på Digital Post. Den landsdækkende procent er dog endnu ikke over 50, så der er et stykke vej endnu. Og i ø-kommunerne ekstra langt, for her er der dels endnu ikke så mange, der har meldt sig til ordningen - og samtidig er der forholdvis mange, der benytter sig af muligheden for helt at blive fritaget.
Alt i alt er der nu 3,3 pct., der ikke kan og vil bøvle med kodeord, Java og NemID og har fået sg en permanent fritagelse. Og den absolut højeste procent, når det gælder permanent fritagelse, finder man på Samsø med hele 12,7 pct., fremgår det af de seneste tal fra Digitaliseringsstyrelsen.
Derefter kommer fire andre ø-kommuner - Læsø med 8,6, Langeland med 8,5, Bornholm med 8,0 og Ærø med 6,9 pct. Blandt kommuner med forholdsvis færrest borgere, der permanent vil fritages, finder man dog også en ø-kommune - nemlig Morsø med bare 0,2 pct.
De meget få permanente fritagelser på Mors hænger tilsyneladende sammen med, at Morsø derimod er topscorer, når det gælder midlertidige fritagelser - hele 7,6 pct. - i den sammenhæng foran tre andre nordjyske kommuner: Struer med 0,2 pct., Lemvig med 5,1 pct. og Thisted med 4,9. Landsdækkende har 1,6 pct. af borgerne over 15 år fået en midlertidig fritagelse.
Når det gælder procenten for tilmeldte borgere, finder man nederst på listen også en række ø-kommuner: Læsø med 36,0, Samsø med 39,7 og Morsø med 40,6 og Langeland med 41,0 pct., mens de aller-ivrigste kommuner ar fået mobiliseret over 60 pct.
Angående forskellen på permanent og midlertidig fritagelse så står der i en vejledning på Favrskov Kommunes hjemmeside:
En fritagelse gives som udgangspunkt som en midlertidig fritagelse på to år. I visse situationer kan du også få en permanent fritagelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.