KØBENHAVN: Københavns Kommune skal kunne give akut økonomisk støtte, så flere kan opstille kameraovervågning for at bekæmpe kriminalitet og øge trygheden. Det er forslaget, der bliver præsenteret ved næste møde i Økonomiudvalget med overborgmester, Frank Jensen (S), som afsender, skriver Berlingske.
Helt praktisk betyder det, at hvor midlerne i Sikker Bys tv-overvågningspulje i dag kun kan søges af almennyttige boligselskaber, skal det fremover være muligt for sportsforeninger og andre organisationer også at få støtte. Tiltaget kommer, efter at en forening i Sydhavnen, SydhavnsCompagniet, har været udsat for chikane og trusler.
Samtidig har overborgmesteren bedt Justitsministeriet undersøge, om loven om tv-overvågning kan ændres, så kommunerne kan støtte overvågning af privat fælleseje frem for i dags tilladelse til kun at støtte overvågning af offentlige områder.
Rasmus Jarlov, der er leder af De Konservative på Københavns Rådhus, afviser dog at bakke op om overborgmesterens forslag. - Vores standpunkt er ret enkelt: Man krænker den personlige frihed ved at opstille for meget overvågning i byen, og derfor går vi ikke ind for det, siger han til Berlingske.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.