KØBENHAVN: Danske myndigheder og centrale virksomheder bør have et nødberedskab eller en klar plan for, hvad de vil gøre, hvis de udsættes for et ondsindet cyber-angreb, der kan lægge vitale samfundsinstitutioner som f.eks. elforsyningen, den finansielle sektor, vandværkerne eller telefonselskaberne ned.
IT-Branchen, der er organisation for landets it-virksomheder og telebranchen, opfordrer til, at der oprettes en plan B hos alle vitale aktører, skriver Jyllands-Posten.
- Vi har i Danmark de seneste uger og måneder oplevet, hvor alvorligt det kan blive, hvis vi ikke tager truslen seriøst. Derfor er det nødvendigt med en plan B, siger Morten Bangsgaard, direktør i IT-Branchen.
Både hos Venstre og Socialdemokraterne er der opbakning til ønsket om en digital plan B. Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, siger:
- Der skal være en plan B, for det vil ske igen, at NemId crasher.
It-ordfører Trine Bramsen (S) er enig:
- Den digitale udvikling er gået så stærkt i de senere år, at vi har fået et efterslæb, og et angreb kan få katastrofale konsekvenser.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.