
Mads Øvlisen bliver formand for nyt hurtigt arbejdende udvalg, der skal se på barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, lyder det fra Erhvervs- og Vækstministeriet.. Blandt andet skal udvalget udarbejde et konkret forslag til en særlig selskabsform for socialøkonomiske virksomheder.
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og regeringen vi satse på bedre vilkår for at starte og drive socialøkonomiske virksomheder i Danmark:
- Vi tror på, at der i disse virksomheder er et vækstpotentiale og ikke mindst et potentiale til at skabe meningsfyldt beskæftigelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Udvalgets arbejde er vigtigt, for at vi kan fremme udviklingen af de socialøkonomiske virksomheder.
Formand for det 15 personer store udvalg bliver Mads Øvlisen (tidligere direktør i Novo Nordisk), der blandt andet har kendskab til området som rådgiver for socialøkonomiske virksomheder.
Udvalget nedsættes i forbindelse med, at regeringen og Enhedslisten i finansloven for 2013 har sat fokus på socialøkonomiske virksomheder. Der er afsat 25 mio. kr. i 2013-14 til opgaven.
Socialordfører Finn Sørensen (EL) lægger vægt på arbejdet:
- I stedet for at alt skal handle om profit, er det vigtigt at understøtte virksomheder som opfylder almennyttige og sociale formål. Der i dag en lang række socialøkonomiske virksomheder, som beskæftiger folk med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og viser en rummelighed og et socialt ansvar overfor fællesskabet. De socialøkonomiske virksomheder rummer et bud på, hvordan vi styrker og udvikler det rummelige arbejdsmarked. Derfor er denne her indsats vigtig.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.