Konkurrence og Forbrugerstyrelsen igangsætter en analyse af centraliserede offentlige indkøb. Det vil sige indkøb, hvor flere myndigheder og institutioner køber ind i fællesskab. Formålet er at undersøge, om centraliserede offentlige indkøb i dag er organiseret, så de er med til at sikre et effektivt indkøb med gode løsninger til lave priser og med gode konkurrencevilkår på de markeder, hvor leverandørerne agerer, opålyser styrelsen.
Det offentliges indkøb fra private virksomheder udgør næsten 300 mia. kr. årligt. En stigende andel sker centraliseret, hvor flere myndigheder og institutioner køber ind i fællesskab. Det sker bl.a. i regi af SKI og Statens Indkøb og via en række kommunale og regionale indkøbsfællesskaber.
Dårligere konkurrencevilkår
Tidligere analyser har vist, at der på nogle indkøbsområder kan være væsentlige økonomiske fordele ved at centralisere det offentlige indkøb. Fordelene ved centralisering har for eksempel været lavere priser og lavere administrationsomkostninger, som giver besparelser på de offentlige budgetter.
Andre analyser indikerer, at centralisering af det offentliges indkøb ikke altid giver besparelser, og at centralisering kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for både brugere og leverandører. Det kan fx være mindre fleksible løsninger for brugerne og dårligere konkurrencevilkår på de markeder, hvor leverandørerne agerer.
Styrelsen opfordrer både udbydere, brugere (offentlige myndigheder og institutioner) og leverandører, der har erfaringer med centraliserede offentlige indkøb, til at komme med input til analysen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.