
AALBORG: Skader på kommunale bygningers tage, stoppede tagrender og hul på fjernvarmeledninger. Det er opgaver, som tager tid at undersøge. Derfor har Aalborg Kommune uddannet fire dronespecialister og indkøbt inspektionsdroner, der skal lette arbejdet for kommunens medarbejdere. Det skriver DR.
Og det kan give luft i budgettet andre steder, fortæller Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
- Dronen kan flyve op og se, om der er behov for at gøre noget ved taget. Det er rigtig dyrt at få en mand op i en lift. Der kan dronerne gøre det meget hurtigere. På den måde kan vi gøre tingene mere effektivt og billigt i kommunerne, som gør, at vi kan frigøre ressourcer til andet, siger han.
Luftfotos
For landinspektør i Aalborg Kommune, Niels Nørgaard Nielsen, kan dronerne spare tid. Og der er flere områder i kommunen, hvor dronerne kan være til nytte.
- Formidlingsmæssigt er det en kæmpe fordel at kunne tage billeder fra luften. Vores kommunikationsafdeling er meget glade for dronerne, siger Niels Nørgaard Nielsen.
Kommunen har uddannet fire dronespecialister og indkøbt tre inspektionsdroner, men der kommer flere til, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).
Kolding, Holbæk, Aarhus og Odense er også begyndt at indføre droner i det kommunale arbejde.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.