Danske Care bliver fra årsskiftet en del af OK-fonden, som dermed overtager godt 140 fastansatte og mere end 1.200 timelønsansatte medarbejdere. Fonden har i forvejen ca. 2.000 medarbejdere.
Med overtagelsen udvider OK-Fonden sin opgaveportefølje med plejehjælp i eget hjem. Fonden driver i forvejen et hospice, to socialøkonomiske virksomheder, 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder og 16 plejecentre landet over. Derudover administrerer OK-Fonden 1.300 boliger, blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber.
OK-Fonden opfører i de kommende år ”Boliger for Livet”, som er seniorbofællesskaber og seniorboliger, der er indrettet, så man kan blive boende livet ud, også hvis man får behov for hjælp og pleje. Med overtagelsen af Danske Care vil OK-Fonden både kunne tilbyde pleje til beboerne i disse boliger og få mulighed for at løse specialiserede sygeplejeopgaver for beboere med særlige, individuelle plejebehov.
Overtagelsen sker formelt fra årsskiftet med fysisk indflytning af Danske Care i OK-Fondens domicil i løbet af januar 2021, og med en glidende overgang påbegyndt allerede til november i år. Danske Cares direktør Henrik Lund fortsætter som direktør og medejer.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.