dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
(Arkivfoto.)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Omsætningen falder – men lønsomheden stiger hos Cowi

Effektiv projektgennemførelse og transformation har løftet indtjeningen markant, lyder det fra topchef.
4. SEP 2025 12.17

Cowi har i første halvår af 2025 leveret det bedste indtjeningsresultat i virksomhedens historie, trods geopolitiske udfordringer og et presset marked. Resultatet er drevet af en stram omkostningsstyring, høj projektkvalitet og en vellykket implementering af virksomhedens til dato mest ambitiøse transformationsprojekt. Det oplyser rådgivningsvirksomheden i en meddelelse.

EBITA-marginen nåede 8,0 pct., en stigning på 1 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. EBIT inkl. særlige poster endte på 262 mio. kr., mens resultatet for perioden blev 169 mio. kr. – en fremgang på hhv. 223 pct. og 173 pct.

- Vi er meget stolte af at levere en stærk lønsomhed i første halvår af 2025 på trods af usikkerheden i verden omkring os. Vi nærmer os støt og roligt vores strategiske målsætning om at være blandt de bedste i vores branche med en EBITA*-margin på 10 pct., siger Jens Højgaard Christoffersen, der er adm. direktør i Cowi.

Fald i omsætning

Omsætningen faldt en smule til 4,2 mia. kr., og antallet af ansatte er reduceret med 6 pct. svarende til knap 500 medarbejdere i forhold til sidste år. Ifølge ledelsen skyldes det en målrettet prioritering af lønsomhed frem for vækst, samt fravalg og omstrukturering i enkelte forretningsområder.

- Vi har lagt alle vores kræfter i at øge vores lønsomhed. Det er kun naturligt, at det påvirker vores vækst, når lønsomhed er det vigtigste parameter, og vi samtidig er i gang med en transformation, hvor vi omstrukturerer og foretager fravalg inden for enkelte forretningsområder. Men vi er overbeviste om, at vi med vores prioritet sikrer fundamentet for langvarig succes ved at strømline virksomheden, siger han.

Ordrebogen er fortsat stabil og ligger nu på 6,4 mia. kr. Blandt nye projekter fremhæves bl.a. en ny eltransmissionsforbindelse i Sverige, signal- og togudskiftning i Københavns metro samt store infrastrukturprojekter i både Norge og Canada.

Cowi forventer, at omsætningen igen vil vokse i takt med stigende efterspørgsel inden for vedvarende energi, infrastruktur og industrielle byggerier – især drevet af nationale investeringer i forsvar og resiliens.

- Der er mange muligheder i alle vores prioriterede sektorer, og vi ser et øget behov for ingeniørtekniske kompetencer til at understøtte forsvar og resiliens. Under de nuværende markedsforhold er det altafgørende at være fleksibel, og det er præcis, hvad vores nye organisation er designet til, siger Jens Højgaard Christoffersen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/omsaetningen-falder-men-loensomheden-stiger-hos-cowi

GDPR