
KØBENHAVN: Hvor regeringens forslag til ny en offentlighedslov kritiseres for at lukke af og begrænse adgangen til væsentlig viden om regeringens politiske beslutningsgrundlag, så vil det mere entydigt give offentligheden bedre indsigt i de dele af den politiske forvaltning, som ligger uden for centraladministrationen.
Det siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere medlem af Offentlighedskommissionen til Kommunen.
Han peger blandt andet på, at der fremadrettet skal gives aktindsigt i selskaber, hvor det offentlige har en ejerandel på 75 procent eller derover. Det betyder, at der åbnes op for, at offentligheden kan få et bedre indblik i, hvad der foregår i de mange kommunalt ejede selskaber, der eksempelvis er dannet på forsyningsområdet.
Herudover åbnes der også op for indsigt i KL's og Danske Regioners arbejde, selvom de i princippet er drevet som private foreninger.
Der er dog en væsentlig begrænsning, der afspejler den såkaldte ministerbetjeningsregel, som står helt centralt i kritikken af den nye offentlighedslov. Ministerbetjeningsreglen undtager i udgangspunktet alle dokumenter fra aktindsigt, hvis de indgår som en del af embedsmændenes rådgivning af ministeren, uanset om dokumentet er udarbejdet internt i departement, i en underliggende styrelse eller i et andet ministerium.
Tilsvarende vil gælde i forhold til KL's økonomiske forhandlinger med regeringen og forberedelsen af politiske udspil, hvor kommunikationen mellem den enkelte kommune og KL samt KL's embedsmænd og KL's bestyrelse vil være undtaget fra aktindsigt.
Hvis du er abonnement på Kommunen, kan du læse hele artiklen i avisen Kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.