VIBORG: borgere med hjerte- eller lungelidelser får nu mulighed for at afprøve en ny teknologisk løsning, der betyder, at de kan få en on line-konsultation hos sygeplejerskerne i Viborg Kommunes akutteam.
Forsøget indebærer, at borgeren får opstillet en pc med touch-skærm i sit hjem. Med et enkelt tryk på en knap kan borgeren kontakte en sygeplejerske fra akutteamet, som på sin pc-skærm i akutbilen både kan tale og få visuel kontakt med borgeren og måle fysiologiske symptomer som iltmætning i blodet og borgerens puls. Det fortæller kommmunen.
Formålet er, at borgeren let kan komme i kontakt med plejepersonale, som kompetent og hurtigt kan observere borgerens tilstand og måle de fysiske reaktioner - og på den måde måske kan forhindre, at der sker unødige indlæggelser. Den visuelle kontakt og mulighederne for måling af vitale funktioner i kroppen kan være med til at skabe tryghed og mindske symptomer, som skyldes angst og stress.
Viborg Kommune var den første kommune i Danmark, som oprettede et udkørende akutteam og er nu den første kommune, som understøtter akutteamet med muligheden for visuel kontakt og diagnosticering i akutbilerne.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.