Hjemmesidefællesskabet OS2, der vil ændre på, at webløsninger udviklet i fællesskab mellem kommune og leverandør, ofte ender med at blive ejet af leverandøren, er nu blevet udvidet med Jammerbugt og Morsø.
Fællesskabet skal sikre, at webløsninger, som møjsommeligt er udviklet i en kommune, kan komme gratis til nytte i andre kommuner. OS2, der nu tæller syv kommuner, er et fællesskab mellem kommuner og offentlige myndigheder, som ønsker at samarbejde om webløsninger på open source platformen Drupal.
Kommunerne i fællesskabet, der blev oprettet i april i år, er nu København, Ballerup, Sønderborg, Syddjurs, Ishøj, Jammerbugt og Morsø.
Inspireret af Ting
OS2 oplyser på sin hjemmeside, at filosofien bag samarbejdet er:
At skabe og dele relevante digitale løsninger og resultater i open source i det offentlige til gavn for borgerne.
At skabe og dele udviklingskraft og blive en del af relevant udvikling i andre fællesskaber.
At agere åbent og fremme Open Source og Open Content-
At frigøre informationer og systemer og synliggøre viden og placere dem i en kontekst, der giver mening for medarbejdere og borgere.
At sikre billigere web-løsninger og digitale service funktionaliteter.
Hjemmesidefællesskabet er inspireret af et lignende open source samarbejde om Drupal på biblioteksområdet kaldet Ting. På samme måde som i Ting skal leverandører, der vil levere webløsninger til fællesskabet, forpligte sig til at arbejde under principperne for open source.
Ballerup Kommunes hjemmeside er allerede udviklet på Drupal, og Syddjurs Kommune er på vej med en ny i Drupal delvis baseret på Ballerup Kommunes. De øvrige kommuner i fællesskabet har valgt Drupal som platform og er på vej med nye løsninger de kommende år. De vil frit kunne anvende de tekniske tilpasninger udviklet til Ballerup og Syddjurs Kommunes hjemmesider.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.