En omsætningsvækst på knap 60 pct. på et år hører til de sjældne, men i it-virksomheden Netcompanys tilfælde følger der en forklaring med de flotte tal for omsætningen i andet kvartal, som er offentliggjort torsdag morgen. Selskabet indgik sidste år en aftale om at købe softwarevirksomheden Intrasoft, og det har naturligt nok været med at øge toplinjen i Netcompany, der leverer mange løsninger til det offentlige.
Af regnskabet fremgår det således, at Intrasoft står for 50,7 procentpoint af omsætningsvæksten, mens de fortsatte aktiviteter i Netcompany udgjorde de sidste 7,3 procentpoint. Sammenlagt udgjorde omsætningen 1,3 mia. kr. Netcompany opnåede i kvartalet et driftsresultat på 189 mio. kr., hvilket er på linje med samme periode sidste år.
I regnskabsmeddelelsen fortæller Netcompany desuden, at man har været plaget af højere sygefravær i Danmark og Norge i kvartalet, men at de store omvæltninger i verdensøkonomien ikke har påvirket tilgangen af nye projekter, som fortsat er høj. Derfor har man også fortsat med at ansætte nye medarbejdere. I løbet af kvartalet er mere end 650 nye kolleger kommet til, så der ved udgangen af juni var mere end 6700 ansatte. Netcompany fastholder sine forventninger til omsætningsvækst og driftsmargin som hidtil udmeldt.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.