dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Opsagt lægehus stævner regioner for millioner

Lægefirma blev opsagt efter en uges arbejde under corona. Nu stævner det to regioner.
10. APR 2024 6.09

HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Charlottenlund Lægehus Medicals Nordic I/S har stævnet Region Hovedstaden og Region Sjælland for 77,5 millioner kroner. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Da corona rasede i 2021, var der stor trafik mod de hvide hurtigtesttelte og testskurvogne over hele landet.

Charlottenlund Lægehus Medicals Nordic I/S fungerede i en kort periode i 2021 som underleverandør for SOS International A/S i forbindelse med regionernes indkøb af hurtigtest af corona.

Opsagt efter en uge

Den aftale blev dog opsagt efter blot en uge i en mediestorm af beretninger om dårlig oplæring af personalet, manglende hygiejneforanstaltninger og et primitivt data-setup, tilsyneladende uden den nødvendige sikkerhed for personoplysninger. Et forhold, som senere fik Datatilsynet til at politianmelde Medicals Nordic.

- Vi er både overraskede og forundrede over sagsanlægget og det rejste krav fra SOS’ underleverandør Medicals Nordic, der slet ikke var part i kontrakten med regionen, lyder en kommentar fra Region Hovedstadens koncerndirektør Anne Skriver Andersen til Sjællandske Nyheder.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.