
SKIVE: Hjemmeplejen Limfjord er inviteret til kaffe af borgmesteren i Skive, Peder Chr. Kirkegaard (V), efter at plejefirmaet har kritiseret kommunalpolitikerne og borgmesteren åbent for ikke at ville høre på firmaet, men blot har opsagt det.
Hjemmeplejen Limfjord afværgede i november 2016 en konkurs som blandt andre FOA havde varslet, fordi medarbejderne ikke havde fået deres løn for oktober.
Medarbejderne fik deres løn, men firmaet havde dog stadig et udestående med Skive Kommune, som derfor satte betalingen til firmaet i bero. De to parter er angiveligt uenige om, hvorvidt der har været et overforbrug af visiterede timer.
Sagen mellem kommunen og Hjemmeplejen Limfjord blev til en større uenighed omkring korrekt fakturering af de hjemmeplejeydelser, som plejefirmaet udfører for borgere i Skive Kommune. Konsekvensen blev, at kommunen har opsagt Hjemmeplejen Limfjord med udgangen af august 2017.
Høre hele sagen
Karin Nielsen fra Hjemmeplejen Limfjord rettede i Skive Folkeblad den 9. marts en skarp kritik mod de lokale politikere med borgmesteren i spidsen. Hun mener ikke, at de folkevalgte har været villige til at høre hendes syn på sagen.
Nu har borgmester Peder Chr. Kirkegaard (V) svaret Karin Nielsen personligt, men hun betragter dybest set borgmesterens svar som intetsigende og ubrugeligt, fordi hun ikke har fået svar på noget af det, hun har spurgt om.
Borgmesteren inviterer hende imidlertid på kaffe, og det er positivt, synes hun:
- Det vil jeg tage imod, siger Karin Nielsen til Skive Folkeblad. Hun håber, at hun til kaffemødet kan få mulighed at give sin version til en lydhør borgmester.
Der er endnu ikke sat dato på kaffemødet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.