
AALBORG: Superlativerne står i kø, når juryen skal begrunde valget.
- Ved at bruge meget store, krumme betonelementer får han skabt sammenhængende facader og rumforløb, som alle tager et elegant sving, i stedet for at være klodset opdelt i lige planer, der knækker og skal forestille at være krumme. Det er et oplevelsesmæssigt stærkt rum, for dem, der skal bo og leve der, lyder ordene fra juryformand Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center.
Da Aalborg Kommune skulle ombygge et ældre botilbud for sindslidende, valgte kommunen at bygge nyt i stedet for at lappe på de eksisterende bygninger. Og det var en god beslutning.
- Vi har lagt stor vægt på, at den nye bygning lever op til brugernes ønsker og behov. Men vi er samtidig lidt stolte over, at det også er lykkedes at skabe en bygning med et elegant design, som samtidig er miljømæssigt bæredygtig, siger rådmand Tina French Nielsen (V).
Og det mærker man i bygningen, mener juryen, som også lægger vægt på, at der er tale om et 'energimæssigt passivhus'.
Med prisen følger 'dansk arkitekturs Oscar' – Utzon-Statuetten, der er designet af Jørn Utzon. Betonelement-Prisen, som også kaldes betonbranchens Oscar, anses for at være en af de mest betydningsfulde priser i den danske byggebranche. Den uddeles af Betonelement Foreningen og gik sidst til arkitekt Bjarke Ingels og tegnestuen BIG.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.