ESBJERG / VARDE / FANØ: Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud, oplyser Beredskabsinfo.dk. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck.
Sydvestjysk Brandvæsens udbud omfatter driften af brandstationerne i Agerbæk, Ølgod, Varde, Oksbøl, Nr. Nebel, Bramming, Nordby og Esbjerg. De resterende brandstationer er kommunale, og driften af disse stationer sendes ikke i udbud.
Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.
ka