dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Otte ud af ti kommunalpolitikerne vil have mere bæredygtige indkøb
Et bæredygtighedskrav kan eksempelvis være miljømærkede produkter. DI savner dog en ensretning for miljøkrav for bæredygtige indkøb. (Arkivfoto)
Foto: Kim Nielsen, Ritzau Scanpix

Otte ud af ti kommunalpolitikerne vil have mere bæredygtige indkøb

78 pct. af Danmarks kommunalpolitikerne mener, at flere kommunale indkøb skal være bæredygtige. Det viser en rundspørge, som DI har lavet. Ervervsorganisationen efterlyser derfor fælles retningslinjer for bæredygtighed.
30. JUN 2022 15.00

Den grønne omstilling fylder mere og mere i den offentlige debat og var en vigtig faktor ved seneste Folketingsvalg i 2019, som flere eksperter udråbte til at være et 'klimavalg'. Bæredygtighed og klima fyldte også meget i seneste kommunalvalgkamp, og det ser ud til, at flere politikere ikke efterlod klimabevistheden i valgkampen.

I hvert fald viser en rundspørge som DI har lavet, at et flertal af de nyvalgte kommunalpolitikere i høj grad går op i grønne og bæredygtige indkøb i deres respektive kommuner. Næsten otte ud af ti (78 pct.) mener således, at flere kommunale indkøb bør være grønne. 

Samtidig mener 59 pct. at politikerne, at minimum 60 pct. af alle kommunale indkøb bør stille krav om bæredygtighed, mens knap hver tredje mener, at minimum 80 pct. af indkøbene bør have sådanne krav. Svarene fra lokalpolitikerne vækker glæde hos DI. 

- Det viser, at der er en rigtig stor vilje ude i kommunerne til, at det vil politikerne rigtig gerne. Analysen afspejler det, jeg hører ude i virksomhederne også. Jeg hører, at både virksomhederne og de kommunale indkøbere kan se, at der er en langsigtet fremtid på dette område både for virksomhederne og som samfund, siger formanden for DI’s udvalg for offentlig-privat samarbejde samt COO i Cowi, Rasmus Ødum. 

Der er da også rum for forbedring på bæredygtighedsfronten. Ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholder under halvdelen af de offentlige udbud, som hvert år beløber sig til ca. 380 mia. kr., et bæredygtigt element. Samtidig udleder de offentlige indkøb 12 mio. ton CO2 årligt, hvoraf kommunerne står for ca. halvdelen.  

Efterlyser ensretning af kriterier

Mens DI er glade for kommunalpolitikernes parathed til flere bæredygtige indkøb er tonen dog mere kritisk overfor regeringen. Ifølge regeringens egen strategi for grønne offentlige indkøb, som blev offentliggjort i oktober 2020, skulle der i slutningen af 2021 have været sat tal på offentlige indkøbs reduktionsmål. De tal lader dog fortsat vente på sig. I DI mener man, at regeringen nøler. 

- Det er vigtigt, at få sat nogle fælles mål, så man ikke får et ‘Babelstårn’ af kriterier for det her. Så tag nogle enkle og lidt objektive kriterier, og sig det er det her, vi sætter fokus på til at begynde med. Så behøver det jo ikke være perfekt, men alene det at komme ud med nogle kriterier er vigtigt, siger Rasmus Ødum.

De manglende udmeldinger fra regeringen har fået flere kommuner til selv at igangsætte initiativer. 

- I øjeblikket trækker nogle af de store kommuner Aarhus, Odense og København i lidt forskellige retninger, i hvordan de arbejder med det her. Det positive er selvfølgelig, at de gør noget. København har eksempelvis afsat omkring fem mio. kr. til udvikling af en strategi for at begrænse klimaaftryk. Aarhus Kommune arbejder på at indføre en intern klimaafgift, og Odense har fokus på verdensmålene, siger formanden.

Overordnede krav fra regeringen er ikke tæt på

Ifølge erhvervsordfører og forbrugerordfører hos Socialdemokratiet, Malte Larsen, er overordnede krav dog fortsat ikke lige på trapperne. Han ser gerne udviklingen med lokale kommunale initiativer fortsætter.

- Vi ønsker at sætte kommunerne fri til at lave lokale krav. Så er det op til de enkelte kommuner. Det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt at lave overordnede krav. Der kan være behov for forskellige krav alt efter, hvad man har brug for i Norddjurs eller Københavns Kommune. Jeg er overbevist om, at det er en bedre vej, end at et ministerie sætter sig for at lave nogle overordnede regler. Så tror jeg, vi får kritik for, at der er nogle ting, der ikke bliver taget højde for, siger han.

Flere forskellige initiativer er dog ikke en fordel for de virksomheder, der håber på at sælge til det offentlige, lyder det fra DI.

- Det bliver vanskeligere for virksomhederne. De skal jo spejle efterspørgslen, og den offentlige efterspørgselsmotor er jo enorm. Så hvis man ikke har nogle rammer, risikerer man, at virksomhederne famler lidt i blinde ift., hvad deres produkter bliver bedømt på. Selvfølgelig skal der være en spændvidde, men med nogle nøglekriterier er jeg sikker på, vi får en skarpere konkurrence, som også vil styrke virksomhederne, når de skal ud af Danmark med deres produkt, siger Rasmus Ødum. 

Her vil Malte Larsen dog hellere se på de fordele, som kommunerne kan få ud af selv at kunne stille krav til virksomheder omkring bæredygtighed. Erhvervsordføreren tror heller ikke, lokale bæredygtighedskrav bliver en ulempe for virksomheden, sådan som DI frygter.

- Jeg tænker, at det kommer til at blive omvendt. De virksomheder, som er de mest innovative, får de bedste chancer. Jeg tror, det kan skabe grobund for, at der bliver sat noget i gang, siger han og fortsætter:

- Det kan gøre, at der kan blive mange flere gode løsninger, når det kan være nogle forskellige krav, man bliver mødt med. Vi tror, det kan give kommunerne nogle fordele, slutter Malte Larsen. 

 

DIs analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommunalpolitikere. 776 kommunalpolitikere svarede på hele spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 32 pct. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.