228.000 pas udstedt fra 2014 til 2017 har fejl, der kan give rejsende problemer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Der er tale om fejl i informationerne om fingeraftryk i passene.
- Det er en borger, som ved et tilfælde opdager fejlen i efteråret 2017. Vi er nu i dialog med politiet, så vi kan få afklaret, om alle berørte borgere skal have nyt pas. Og vi er dialog med leverandøren af it-systemet, så vi sikrer, at ingen borgere står med en ekstraregning, siger direktør i KL Christian Harsløf til Frederiksborg Amts Avis.
Fejlen ligger i den information om fingeraftryk, der ligger i passet. Her er højre hånd lagret som venstre hånd og venstre som højre. Systemet er leveret af Kube Data og direktøren, Jonathan Jørgensen, fortæller til Frederiksborg Amts Avis, at han ikke forventer problemer og at der ingen problemer er med borgerens data.
- Det er vanskeligt at forestille sig, at det skal give borgerne store problemer. Det er kun Rigspolitiet, der har adgang til krypteringsnøglen, hvori fejlen ligger, og mange af de berørte borgere har formentlig rejst med passet uden problemer, siger han til avisen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.