HOVEDSTADEN: De skal sørge for, at der hurtigt kommer hjælp til personalet, når der trykkes på knappen. Men overfaldsalarmerne på de psykiatriske hospitaler i Region Hovedstaden er gamle, slidte og bryder ned, viser en redegørelse regionen har lavet ifølge DR.
På Glostrup Psykiatriske Hospital er overfaldsalarm-systemet eksempelvis brudt ned to gange.
- Vi har oplevet en række driftforstyrrelser med alarmer, der ikke er gået igennem. Vi havde en enkelt episode, hvor man ikke kunne kalde hjælpere, og de kom først til noget senere. Det er slet ikke acceptabelt, siger udviklingschef på Glostrup Psykiatriske Hospital, Claus Hansen til DR København.
Og de ustabile alarmer har fået konsekvenser for både beboere og medarbejdere.
- Man kan ikke gøre så meget med beboerne. Man kan ikke gå udenfor, man kan ikke gå ture. Det er ting man kunne, hvis man var sikker på, at vores alarmsystem virkede, siger Claus Hansen.
Det er planen, at de nuværende overfalds-alarmer erstattes af nye i begyndelsen af 2017. Indtil da holder man indført ekstra tjek, så man ved, at det nuværende system fungerer.
- Vi har indført en ugentlig alarmtest, så vi kan konstatere om vores system fungerer, siger Claus Hansen til DR København.
Region Hovedstaden har afsat 11 mio. kr. til udskiftningen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.