
AARHUS: Investigative Reporting Denmark har offentliggjort en liste over risikovirksomheder i Danmark. I dag er der 145 risikovirksomheder, hvoraf de 54 er de farlige kolonne-3 virksomheder, dvs. større lagre af olie, gas, fyrværkeri, kemikalier eller andet farligt indhold.
Listen, som Investigative Reporting Denmark har fremskaffet i samarbejde med Åbenhedstinget, er sammensat gennem aktindsigt i alle 98 kommuner og i Miljøstyrelsen.
Aktindsigtssagen var på mange måder enkel, idet der er et helt klart lovgrundlag og fortolkning fra Ombudsmanden, og det i virkeligheden blot er at opdatere en 2½ år gammel sag.
Alligevel var det kompliceret og krævede flere rykkere, skriver Aabenhedstinget på sin hjemmeside:
- 59 kommuner svarede inden for lovens første tidsgrænse på ti dage.
- 28 yderligere kommuner svarede inden for lovens anden tidsgrænse på en måned.
- 9 kommuner var mellem en og to måneder om at svare.
Kommuner overtrådte loven
Gentofte og Hedensted Kommuner svarede først, da der efter overskridelse af den absolutte tidsgrænse på to måneder i miljøoplysningsloven blev klaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Selv om Gentofte Kommune var rykket, havde kommunen ikke svaret. Den undskyldte sig over for klagenævnet med, at der var uklarhed om, hvem der skulle svare.
Hedensted Kommune kritiserede anmodningen for at være upræcis og ville først svare mere end to måneder efter henvendelsen. Da det stadig ikke var sket den 23. maj blev kommunen indklaget. Få timer efter, at kommunen havde modtaget en kopi af klagen, emailede kommunen et svar på aktindsigtsanmodningen på fem linjer og en kopi af sikkerhedsgodkendelsen af Air Liquide i Hedensted. Godkendelsen var dateret den 2. februar 2009.
Miljømyndighederne vedligeholder ikke selv en sådan liste over de virksomheder, der ifølge EU's Sevesodirektiv og den danske risikobekendtgørelse er defineret som farlige virksomheder og som derfor kræver en særlig sikkerhedsgodkendelse og for de farligste (kolonne-3) også en beredskabsplan.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.