Partier klager over kaos med digitale vælgererklæringer

Indenrigsministeriets nye digitale vælgererklærings-løsning virker ikke tilfredsstillende, lyder kritikken fra to partier, der arbejder på at blive opstillingsberettigede til næste folketingsvalg. Den nye løsning skulle gøre op med besværligt papirarbejde og langsommeligt bureaukrati, som tidligere har præget partiers indsamling af underskrifter, men erfaringerne siden lanceringen 12. januar har ikke været gode.

Kristendemokraterne og Nationalpartiet kalder det 'noget rod' og 'en demokratisk skandale'.

Partier uden for Folketinget skal indsamle 20.109 underskrifter, for at de kan komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. og for at klare det digitalt skal interesserede vælgere via det pågældende parti oplyse deres mailadresse til Indenrigsministeriets partiopstillings-hjemmeside vaelgererklaering.dk. Derefter sender ministeriet en mail med instruktioner til vælgeren. Men:

- Vi har oplevet, at Indenrigsministeriets mails ender i borgernes spammapper, fordi de har sendt dem ud med en kryptisk afsenderadresse. Der er ikke engang ministeriets officielle logo på mailen, siger formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov.

- Det vil sige, at det lige så godt kunne være en kriminel organisation, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af borgerne, siger han.

'Fatalt for demokratiet'
Desuden er hjemmesiden, hvor underskrifterne skal registreres, ofte nede. Og de nævnte problemer er bare toppen af isbjerget, lyder det. Stig Grenov frygter, at Kristendemokraterne derfor går glip af vigtige underskrifter.

- Der sidder en mindretalsregering, som hver eneste dag kan annoncere, at den udskriver valg. For os er det altafgørende, at vi hurtigst muligt får de her vælgererklæringer på plads. Ellers kan det blive fatalt for demokratiet, siger han.

Også Nationalpartiet indsamler underskrifter og er frustreret over det digitale system.

- Det er en fuldstændigt skandaløs løsning, der er lanceret. Det er helt basale funktioner, som ikke fungerer, siger formand Kashif Ahmad og giver eksempler på samme problemer, som plager Kristendemokraterne.

- Desuden kan vi, når vi som parti logger på systemet, ikke uploade vores godkendte vælgererklæringer, siger han.

Nationalpartiet blev stiftet i 2014, men var ikke stemmeberettiget ved folketingsvalget i juni 2015. Kristendemokraterne har ikke været repræsenteret i Folketinget siden 2005.

Ritzau+mk