RANDERS: Plejepersonalet i Randers Kommune bruger dagligt en stor del af deres arbejdstid på at udfylde tjeklister, notesbøger og andre former for dokumentation. Men selvom dele af personalet kan bruge op mod en femtedel af arbejdstiden på dokumentation, er der generelt en positiv holdning til dokumentation blandt de ansatte på ældeområdet.
Det viser en undersøgelse af dokumentationsindsatsen i kommunen, som KORA har udarbejdet.
- Det kommer måske som en overraskelse for mange, men de ansatte har faktisk en positiv holdning til dokumentation, hvis de ellers kan se en mening med den og ikke oplever den som en kontrolforanstaltning. Det gælder fx egne tjeklister, notesbøger eller andre former for 'hjemmelavet' dokumentation, som er målrettet den enkelte enhed, siger seniorprojektleder i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag undersøgelsen.
Meningsløs dokumentation
Ifølge Hanne Søndergård Pedersen er det især den fælles it-løsning på ældreområdet, VITAE/Care, som deler vandene. For nogle er den en naturlig del af arbejdet, mens den for andre er kilde til frustration og skepsis.
Den negative holdning til dokumentation kan ofte også skyldes, at nogle medarbejdere har svært ved at benytte it-baseret dokumentation eller har svært ved at se, hvad de skal bruge den til i deres arbejde.
- Hvis man som kommune ønsker, at medarbejderne dokumenterer deres arbejde, kan man med fordel gøre det tydeligt over for de ansatte, hvad dokumentationen bliver brugt til, og hvorfor den er en vigtig del af deres arbejde. Det øger chancen for, at der dokumenteres, hvis medarbejderne oplever, at dokumentationen er fagligt begrundet og ikke handler om kontrol, siger Hanne Søndergård Pedersen.
Derudover bør kommunerne have fokus på at gøre dokumentationen nemmere og mindre tidskrævende for medarbejderne ved fx at benytte afkrydsningsmuligheder frem for skriftlige formuleringer. Samtidig bør kommuner gøre det nemmere for de ansatte at logge på computere og smartphones.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.