dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

PostNord kører nu på el i hovedstaden

KORT NYT
30. MAR 2023 12.56

PostNord har nu udskiftet dieselbiler på Frederiksberg og i København med elbiler. På Frederiksberg gælder det hjemmeleveringen i hele kommunen, mens det i København er ruterne i København K, Christianshavn, Østerbro, Nordhavn, Vesterbro, Valby, Vanløse og Brønshøj, der nu køres emissionsfrit, oplyser det statsejede selskab i en meddelelse.

- Som stor logistikvirksomhed er det vigtigt for os at bidrage til en grønnere forsyningskæde. Med udskiftningen fra dieselbiler til elbiler kan vi sikre en mindre udledning af CO2 og miljø- og sundhedsfarlige stoffer på de pågældende ruter og på den måde gøre en forskel der kan mærkes både nu og i fremtiden, siger Stine Sander, Pakke- og Kommunikationsdirektør i PostNord Danmark. 

Ved udgangen af 2022 fik PostNord Danmark 100 nye elbiler, og i dag har PostNord mere end 220 elbiler og 500 cykler på vejene dagligt. Udover Frederiksberg sker hjemmeleveringen på Bornholm og Samsø også 100 procent emissionsfrit, ligesom det er målet, at al hjemmelevering i landets fire største byer bliver omdelt i elbiler ved udgangen af 2023.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/postnord-koerer-nu-paa-el-i-hovedstaden

GDPR