
57 pct af medlemmerne Praktiserende Lægers Organisation har stemt ja til overenskomsten, som blev indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn - heriblandt KL - den 1. marts 2014.
- Det har taget knap to år at nå frem til aftalen. Nu har demokratiet i PLO talt, og jeg mener, at det trods uenighed giver os et godt grundlag for at tænke og handle fremadrettet. Vi har i bestyrelsen givet hinanden håndslag på, at vi nu lægger uenighederne bag os og arbejder loyalt videre ud fra det mandat, som medlemmerne har givet os, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO til Jyllands-Posten.
40 pct af lægerne sagde nej tak til aftalen, som indebærer flere penge, men også stærkere styring af den enkelte praksis. Tre pct. sagde hverken ja eller nej, og stemmeprocenten var på 94 pct.
KL glæder sig over, at de praktiserende læger har stemt ja til den overenskomst, som er indgået med Regionerne.
- KL ser frem til et styrket samarbejde med almen praksis om de borgere, der er meget afhængige af både kommunen og almen praksis. Det har vi fået bedre mulighed for nu. Med lægernes ja har vi et langt bedre grundlag for at kunne imødekomme de udfordringer, vi står over for med flere ældre og flere kronisk syge borgere, udtaler Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Social- og sundhedsudvalg.
· Aftalen betyder, at kommunerne, regionen og almen praksis regionalt skal finde løsninger vedr. sygebesøg og indsatser for lettere psykisk syge.
· I nye praksisplanudvalg bliver det nu muligt at tilrettelægge opgaveløsningen med udgangspunkt i de lokale behov. Herudover vil der i praksisplanerne være fokus på tilgængelighed, medicinhåndtering og de emner, der følger af sundhedsaftaler.
· Overenskomsten følger op på den nye sundhedslov, der blandt andet har betydet etablering af lokale praksisplanudvalg med deltagelse af regioner, kommuner og almen praksis, hvor en række opgaver nu skal tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.