DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Pris til jobcenterbrev for sagligt anti-kancelli-sprog

'Vi skriver til dig, fordi...' lyder indledningen på et brev fra jobcentre til sygemeldte, der har scoret en sprogpris

Årets sprogpriser er uddelt, og her løb et brev fra landets jobcentre til sygemeldte, der er på vej til igen at komme i arbejde, med prisen for 'Årets bedste brev / e-mail'.

Sådan lyder det fra KMD, der selv står bag brevet som en del af it-understøttelsen af området via jobcenter-løsningen, KMD Momentum.

I motivationen for prisen hedder det bl.a.: 'Her er noget nyt på vej, en ny form for kommunikation, der sætter modtageren og vedkommendes situation i centrum. Som sagligt, men ’kærligt’ byder op til dans.'

- Den sproglige stil er nemlig stik modsat den som kancellist-cellister altid har praktiseret, når man i det offentlige er ude på at skabe distance til os såkaldt almindelige mennesker, sagde teaterinstruktør og sprogprisdommer Peter Langdal. 

- Vi har i samarbejde med Fokus Kommunikation og Dansk Sprognævn arbejdet på at ændre brevene i KMD Momentum til et anerkendende og imødekommende sprog, så de kan gavne dialogen mellem kommune og borger. Indtil videre har vi ændret ca. 50  af de i alt 600 breve, og vi håber ved udgangen af 2018 at blive færdig, kommenterer Brian Haagensen, konsulentchef i KMD.

Bag Sprogprisen står: Dansk Sprognævn, sproget.dk, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Forbundet Kommunikation og Sprog, Modersmål-Selskabet, Djøf
RetorikMagasinet, kurtstrand.dk og Syntaksis.

ka