
Det er ikke entydigt, om kommunerne har lavere eller højere udgifter, når de lader private firmaer klare de offentlige opgaver. Det afhænger helt af, hvilke sektorer man ser på, og dermed hvilke velfærdsopgaver, der overlades til de private leverandører. Det viser en ny rapport, som AKF har udført for FOA, HK Kommunal og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer).
- Man kan ikke generelt sige, at brugen af private leverandører gør den kommunale service billigere eller dyrere. For det er vidt forskellige opgaver, der overlades til private i fx ældreplejen og i de lokale børnepasningstilbud - og de private firmaer, der løser opgaverne, er også vidt forskellige i de forskellige sektorer, siger programchef i AKF, Kurt Houlberg, som er en af forskerne bag rapporten.
Økonomiske forskelle
Rapporten undersøger kommunernes økonomi på tre forskellige områder: Børnepasning, administration samt ældre- og handicapområdet. Forskerne ser på, hvilke økonomiske forskelle der er på kommuner, hvor private firmaer inddrages meget i opgaveløsningen og kommuner, der kun i mindre omfang inddrager private på de tre områder.
Rapporten viser, at der er forskelle på de tre sektorer: På det administrative område har kommuner med megen brug af private leverandører lidt lavere udgifter end andre kommuner. På børnepasningsområdet har kommuner med megen brug af private leverandører til gengæld lidt højere udgifter end andre kommuner. På ældre- og handicapområdet ser udgifterne ikke ud til at være påvirket af, om private leverandører inddrages meget eller lidt.
- Vi har ikke undersøgt, om der er økonomiske gevinster ved udlicitering af konkrete delopgaver på de enkelte udgiftsområder. Men analysen viser, at når man ser på de samlede udgifter på områderne, så kan brug af private leverandører både føre til lavere og højere udgifter, siger Kurt Houlberg.
Mange ubekendte
Rapporten er et pilotprojekt, som skal følges op af mere omfattende af analyser, der både har fokus på kvalitet og økonomi.
- Endnu ved vi ikke, hvilke årsager der ligger bag, hvis en kommune med fx privat rengøring og madleverance i børnehaverne eller mange børn i privat børnepasning har højere eller lavere udgifter end nabokommunen, som bruger private leverandører på en anden måde. Der kan fx være forskelle i kvaliteten, som det er centralt at tage højde for, når man skal vurdere, hvem der løser opgaven mest effektivt. Det vil vi se nærmere på i de kommende analyser, vi laver på området, siger seniorforsker i AKF, Ole Helby Petersen, der er den anden forsker bag rapporten.
Rapporten belyser sammenhængen mellem Privat Leverandør Indikator (PLI) og kommunernes udgifter på dagtilbuds-, ældre-/handicap- og administrationsområdet.
Undersøgelsen omfatter al brug af private leverandører på de tre områder, uafhængigt af om de enkelte opgaver har været udliciteret eller på anden måde udbudt i konkurrence, eller om den enkelte borger fx selv vælger en privat leverandør via en frit valgsordning.
Rapporten er baseret på kommunernes egne nøgletal og regnskabsdata for årene 2007-2010 i kombination med AKF's mere udbyggede kommunaløkonomiske ECO Nøgletal.
Der er taget højde for forskelle i kommunernes økonomiske og demografiske rammebetingelser.
Projektet er finansieret af FOA, Fag Og Arbejde, OAO, Offentligt Ansattes Organisationer og HK Kommunal.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.