KØBENHAVN: Private virksomheder er bedre end det offentlige til at hjælpe svage ledige ind på arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport fra SFI, der gennemgår 35 effektstudier fra ind- og udland af såkaldte virksomhedsrettede indsatser, hvor de ledige deltager i hverdagen på en arbejdsplads. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Fælles for indsatserne er, at de retter sig mod svage ledige - dvs. ledige, der har andre problemer end arbejdsløsheden, har været ledige længe eller som jobcentrene bedømmer som særligt vanskelige at få i arbejde. De 35 studier kommer fortrinsvis fra Danmark og Tyskland, men der er også studier fra Norge, Sverige, Belgien, Storbritannien og USA.
Og virksomhedsrettede indsatser har generelt en positiv effekt. Hovedparten af studierne viser, at indsatserne har gjort en forskel for de ledige. Det gælder i særlig grad for de danske studier, som rapporten gennemgår.
Det er særligt de private virksomheder, der har held til at hjælpe de svageste ledige. Her har flere indsatser en positiv effekt end i det offentlige. Rapporten påpeger dog, at forklaringen på den forskel formodentlig skal findes i indsatsernes indhold. Private virksomheder tilbyder oftere løntilskudsjob, undertiden med et mål om at ansætte folk på ordinære vilkår, når tilskudsperioden er forbi.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.