
Privathospitalerne får en større rolle i at aflaste de trængte, offentlige sygehuse. Det sker som følge af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark, skriver Jyllands-Posten.
Aftalen er en del af en akutpakke til en værdi på omkring to milliarder kroner. Den indebærer, at privathospitalerne i 2023 skal give det offentlige en rabat på 12 procent for behandling. Rabatten falder til ti procent i 2024.
Aftalen blev præsenteret lørdag formiddag på et pressemøde af iindenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
- Det er en helt afgørende prioritet for os som regering at få nedbragt de alt for lange ventetider, vi i øjeblikket har i vores sygehusvæsen. Vi ser, at ventetiderne på blandt andet operationer er rigtig lange og har været stigende de senere år.
- Der er eksempler på patienter, der må vente i mange måneder og for nogens vedkommende endda år for at komme i behandling, siger Sophie Løhde.
Direktør på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund Thomas Johnsen siger til Jyllands-Posten, at han ikke er tilfreds med aftalen.
- Det er ikke et glædelig budskab. Vi kommer til at miste penge på at skulle give de aftalte rabatter ikke mindst set i lyset af, at vi ikke har garanti for, hvor mange ekstra patienter vi kan regne med, siger han til Jyllands-Posten.
Ventetiden ned
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) åbnede for nylig for, at privathospitaler skal udføre flere specialoperationer. Det kan ifølge ministeren hjælpe med at nedbringe ventetiden for patienterne.
- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, hvis der er et relevant, privat alternativ. Derfor skal der være en ny runde, hvor private vil kunne medvirke til at nedbringe meget lange ventetider i det offentlige, hvis de lægger billet ind på det og kan leve op til kvalitetskravene, sagde hun til Berlingske.
Ventetiderne for patienter, der har fået behandling for fysiske sygdomme, ligger i dag på 46 dage ifølge Berlingske. I starten af 2020 lå den på omtrent 30 dage.
Det er positivt at give privathospitalerne en mere central rolle i det danske sundhedsvæsen. Men det kommer ikke til at løse den akutte krise med det samme ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).
- Det bliver ikke en snuptagsløsning. For det har privathospitalerne ikke kapacitet til, har han sagt til Ritzau.
Prisen er høj
Det offentlige har brugt rekordmange penge på at få behandlet patienter på privathospitalerne i 2022. Det viser tal fra Danske Regioner, som DR Nyheder har set.
Udgifter fra regionerne til de private sygehuse skønnes at være 1,544 milliarder kroner. De endelige tal kommer i april efter en fintælling, men det er et godt stykke over den hidtidige rekord på 1,367 milliarder i 2008. Samtidig er 2022-tallene mere end en fordobling af beløbet fra 2020.
- Det er et udtryk for, at vores offentlige sygehuse er lidt i knæ. De er virkelig pressede, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.
Han peger både på en hård coronapandemi, og at befolkningen bliver ældre som en væsentlig del af forklaringen.
Selvom tallet er højt, så er der til gengæld også sendt mange patienter igennem private hænder. 230.000 patienter blev i 2022 henvist mod omkring 150.000 patienter i 2020, skriver DR.
Ventelisterne skal væk
Danske Regioner er tilfredse med den nye aftale.
- Vi er glade for, at der er en rabatordning, så vi får priserne og taksterne ned på privathospitalerne.
- Dermed kan vi også få råd til at sende flere patienter ud til det private, samtidig med at vi får opbygget kapaciteten og aktiviteten i det offentlige til at tage fra, så vi kan få ventelisterne væk i løbet af de næste par år, siger Anders Kühnau (S), formand For Danske Regioner.
Ud over rabatten indeholder aftalen også en såkaldt fast track-proces, der skal igangsættes. Her skal det inden sommerferien afklares, hvor "det private sundhedsvæsen kan varetage flere specialiserede behandlinger på områder med særligt høje ventetider og presset kapacitet".
Både regionerne og de private aktører kan byde ind på behandlingerne. Der er ansøgningsfrist 1. marts. Hvor hurtigt delaftalen kan nedbringe ventelisterne, kan aftaleparterne ikke præcist sige.
Fakta om aftalen:
- Privathospitalerne skal i 2023 give det offentlige en rabat på 12 procent for behandlinger.
- Fra 2024 frem til 1. juni 2025 vil rabatten på behandlinger blive reduceret til 10 procent for det offentlige.
- En såkaldt fast track-proces vil blive igangsat. Den skal afklare, om flere specialiserede behandlinger kan varetages på privathospitalerne.
- Både regioner og private aktører vil få mulighed for at byde ind på behandlinger senest 1. marts. Herefter vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om de skal kunne foretage behandlingerne.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
/ritzau/cwa
Red. Citat fra inderigsministeren tilføjet - samt sidste afsnit med kommentar fra Danske Regioner tilføjet kl. 10.57 + Fakta tilføjet kl. 12.15
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.