SYDDANMARK: Europas største ejendoms- og arkitektmesse, MIPIM i Cannes, Frankrig, har for første gang sundhedsbyggeri med som kategori, når de senere på året uddeler de prestigefyldte MIPIM Awards 2016. Nyt Psykiatrisk Sygehus Aabenraa er nomineret i kategorien 'Best Healthcare Development' for at være særdeles innovativt indenfor psykiatrien.
Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa blev med 20.000 m2 og 115 sengepladser taget i brug i september 2015. Byggeriets vifteformede struktur med en hovedakse gør, at de syv psykiatriske afdelinger hænger sammen funktionsmæssigt og visuelt og er tæt forbundne og i pagt med det meget kupperede terræn. De enkelte behandlingsafsnit har udsigt over de grønne omgivelser. Udearealerne mellem bygningerne er udformet som frodige gårdhaver, der indgår aktivt i behandlingsforløbene.
White Arkitekter A/S har gennemført opgaven i totalrådgivning på Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa for Region Syddanmark efter at have vundet projektkonkurrencen. Byggeriet har kostet cirka 500 mio. kr. De øvrige firmaer i rådgiverteamet omfatter DEVE Arkitekter ApS, Wessberg A/S, ARKPLAN og Ingeniørgruppen Varde.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.