
En pulje på 250 mio. kr. skal gå til den grønne kollektive trafik, så der hurtigere kommer flere grønne busser på de danske veje, og den grønne omstilling af flextrafikken accelereres.
Det har regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne besluttet som en del af Infrastrukturplan 2035.
"Midlerne er målrettet regionale busruter, men kommunale ruter kan indgå, hvis de indgår i fælles udbud. Det skal være med til at hjælpe regionerne med at efterleve klimasamarbejdsaftalerne, som de har indgået med regeringen, ved at yde tilskud til grønne investeringer. Det er tidligere set, at der kan laves udbud af bybusser, hvor nulemission ikke koster mere, og puljen søger at give et skub til at få de længere regionale ruter med, hvor en omstilling besværliggøres af blandt andet rutens længde", lyder der en en pressemeddelelse fra Transportministeriet.
Puljen prioriterer midler til projekter, som omfatter nulemissionskøretøjer eller -busser samt ladestandere. Herudover ønsker man med puljen at fokusere på en mere langsigtet omstilling ved at præge udviklingen mod nulemissionsbusser, der også på lang sigt er bæredygtige.
På samme måde gælder det ved indkøb af nulemissions-flextrafik, hvor man ønsker at fremme den grønne omstilling for flextrafikken, som ikke er lige så langt fremme som på busområdet, samtidig med at man opnår positive sideeffekter på omstillingen til nulemissionsbiler på taximarkedet.
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat 250 mio. kr. med årlig udmøntning på 50 mio. kr. over perioden 2022-2026 til den offentlige kollektive trafik. Ansøgningsfristen til puljen i år er 15. september.
I 2021 er cirka 500 ud af knap 3.300 busser i den offentlige kollektive trafik CO2-neutrale eller nulemission.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.