Genudbudsprocessen vedr. analyse af offentlig-privat samarbejde er nu blevet afsluttet, oplyser Finansministeriet, der har vurderet de indkomne tilbud og fundet, at tilbuddet fra konsulentvirksomheden Quartz+Co i samarbejde med Rambøll er det mest attraktive.
Konsulentvirksomheden Quartz+Co vil i samarbejde med Rambøll dermed forestå den pågældende analyse, hvis formål er at tilvejebringe mere konkret viden om offentligt-privat samarbejde, så der sikres et mere kvalificeret og konkret grundlag for at vurdere fordele og ulemper på forskellige områder samt mulige forbedringsmuligheder.
Analysen foretages i samarbejde med relevante aktører på området, herunder bl.a. KL - og forventes afsluttet inden udgangen af august 2014.
Det var ellers allerede besluttet, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company skulle gennemføre analysen efter en udbudsrunde i januar i år, hvor der kom fire tilbud.
Men en såkaldt afklaringsfase mellem McKinsey & Company og Finansministeriet forud for kontraktindgåelse har ført til, at der er brug for mere tid til at indhente data og gennemføre interviews med relevante aktører i kommunerne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.