373 byrådsmedlemmer fra hele landet fortæller i en DR rundspørge, at de har prøvet at undlade at lægge kommentarer eller andet op på de sociale medier, fordi de frygtede, at det ville føre til chikane. Det fortæller DR Østjylland.
På Samsø har den konservative Per Urban Olsen helt fravalgt en lokal blog på grund af chikane - og taget sagen til retten.
- Det var helt umuligt at ytre sig på den blog uden at få en spand lort i hovedet. Det var for meget til sidst, fortæller han.
To ud af tre finder tonen ubehagelig
I en ny DR rundspørge, som 920 byrådsmedlemmer, der er aktive på de sociale medier, har deltaget i - fortæller 65 pct., at de oplever, at tonen i den politiske debat på de sociale medier ofte er ubehagelig.
- Det er katastrofalt og ødelæggende for demokratiet. Man skal have lov til at ytre sig uanset ens politiske observans, siger Per Urban Olsen.
På Lolland oplever byrådsmedlem Marie Louise Friderichsen fra de konservative også tonen på de sociale medier som ubehagelig.
- Jeg vil gerne have, at folk forstår, at det ikke er spor anderledes, end hvis man står ansigt til ansigt overfor en person, for der sidder et andet menneske et sted og læser, hvad der bliver skrevet, siger Marie Louise Friderichsen.
Ekspert: Debatten hæmmes
Kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet vurderer, at den ubehagelige tone går ud over demokratiet ved at hæmme den politiske debat.
- Hvis det her får lov til at fortsætte, ender vi med kun at have de rigtig hårde hunde tilbage i dansk lokalpolitik, siger han.
Undersøgelsen kommer i forlængelse af et efterår med øget fokus på detbatmiljøet på de sociale medier.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.