AARHUS: Den opfordring kommer fra rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) i forbindelse med en demonstration mod Israels bombninger i Gaza-striben:
- Jeg vil opfordre Aarhus Kommune til at droppe G4S, så længe de opererer i de besatte områder, siger han til DR Østjylland.
For tre år siden blev et lignende forslag stillet af Enhedslisten i Aarhus Byråd, men boykotten blev droppet, fordi det internationale sikkerhedsfirma lovede at trække sig ud af Vestbredden i løbet af 6-9 måneder. Dengang blev det vurderet, at G4S havde kontrakter for 6-7 mio. kr. for kommunen.
Rådmand Rabih Azad-Ahmad er barn af palæstinensiske flygtninge og er født i en flygtningelejr i Libanon, og han mener ikke, at Aarhus Kommune skal nøjes med en boykot af G4S. Han ønsker også, at den omfatter varer fra Israel. Efter sommerferien vil han stille forslag i Aarhus Byråd om at indføre boykotten af G4S og Israel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.