
Frem mod 2035 forventes elforbruget i Danmark at stige med over 100 pct., ifølge Energistyrelsen. Det er især elektrificeringen af varme- og transportsektoren samt store datacentre, der er årsag til en stor stigning i elforbruget.
Det øgede forbrug lader ikke vente på sig, men stiller store krav til el-transmissionsnettets evne til at transportere den elektriske energi stabilt og effektivt rundt i elsystemet fra store solcelleparker og havvindmølleparker og helt ud til forbrugerne.
Her spiller transformerstationer, der står rundt omkring i landet, en vigtig rolle. Men i dag er de forældede og står over for en omfattende opgradering og modernisering, der skal øge kapaciteten, hvis ikke stationerne skal blive flaskehalse for, at den grønne vind- og solenergi kan nå ud til forbrugerne.
Derfor er Energinet i gang med at opgradere nettet. Sidste år vandt Rambøll første del af opgaven med moderniseringen af de første tre stationer på Sjælland.
Strategisk vigtig opgave
Nu tager rådgiverkæmpen så også næste bid ved at vinde nybygningen af tre mere på Sjælland, Falster og i Jylland. Opgaven er en del af opgaverne under rammeaftalen på 415 millioner kroner, som Rambøll vandt hos Energinet i 2020. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
- De nyvundne opgaver er strategisk vigtige for os, siger John Ammentorp, landechef for Rambølls energiforretning i Danmark. Han fortsætter:
- Et afgørende mål i vores nye strategi er at blive global brancheleder inden for den grønne energiomstilling og vækste markant inden for rådgivning om grøn energi. Vi vil have 20 eksperter til at arbejde fuldtid på de nævnte stationsprojekter over de næste 3,5 år, siger han.
Opgaverne er de første bidder af et gigantisk marked for den grønne omstilling af elnettet. Over de næste 10-15 år skal cirka 100 danske transformerstationer opgraderes eller nybygges til et samlet rådgiverhonorar på cirka en mia. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.