
Til efteråret kan opførelsen af et nyt svømmebad med 50 meter bassin, varmtvandsbassin til terapi og morskabsafdeling begynde i Randers. I mandags godkendte medlemmerne af kommunens økonomiudvalg den OPP-aftale, som skal gøre badelandet til virkelighed.
Dermed har økonomiudvalget afvist bekymringen fra det radikale byrådsmedlem, Mogens Nyholm, som har advaret mod den økonomiske soliditet hos kommunens OPP-partner, Leisure Danmark.
De to selskaber bag Leisure Danmark har kørt med underskud gennem flere år. Ifølge det seneste regnskab har moderselskabet, Skak Holding, en negativ egenkapital på knap 37 millioner kroner.
Krakker selskabet efter opførelsen af badelandet, har Randers Kommune pligt til at købe badet tilbage. Indenfor de første tre år er prisen 116 millioner kroner. Herefter falder prisen i takt med afdrag på lånene. Kommunen oplyser, at den har sikret sig igennem en bankgaranti. dknyt har søgt aktindsigt i garantien, men endnu ikke modtaget den.
I Økonomiudvalget stemte Bjarne Overmark (Beboerlisten) imod. Den endelige vedtagelse af projektet finder sted i byrådet næste mandag.
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.