SJÆLLAND / ROSKILDE: Roskilde Brandvæsen vil få en ny chance for igen at byde på ambulancekørsel, når nuværende aftaler udløber om et par år, står klart efter forretningsudvalget i Region Sjælland behandlede sagen om udbudsbetingelser, skriver Roskilde Avis.
Ved efterårets udbud tabte brandvæsenet opgaven til Falck i Roskilde og Lejre, men kører fortsat i både Greve, Solrød og området syd derfor. For det første godkendte regionen, at Roskilde Brandvæsen overhovedet må byde, når det nu ikke har opgaven i sit eget nærområde.
For det andet var er udbudsområderne, hvor der var lagt op til fire udbudsområder, knyttet sammen med de fire akut-sygehuse - en status som Roskilde ikke fik ved sygehusplanen. Hvis det var blevet vedtaget, havde Roskilde Brandvæsen på forhånd været udelukket, men den borgerlige flertalsgruppe - V-K-DF-R - har bestemt sig til, at udbuddet næste gang skal foregå i tre distrikter, der svarer til de gamle amter.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.