DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Region H åbner tre af ni sager efter anonyme tip

KORT NYT6. MAJ 2016 6.41

HOVEDSTADEN: I et halvt år har medarbejderne i Region Hovedstaden anonymt kunnet fortælle om fejl eller forsømmelser på arbejdspladsen, og det har i alt ni benyttet sig af, skriver DR København.

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig både over at whistleblowerordningen er kommet godt i gang, og over at der trods alt ikke er kommet flere henvendelser. Det tager hun som udtryk for, at det øvrige åbne system med tillidsrepræsentanter og medarbejderinddragelse også fungerer fint, siger hun til DR København

Regionen er gået ind i tre af sagerne, hvor en drejer sig om et manglende udbud i forbindelse med indkøb af en maskine og er afsluttet med en påtale. De to andre sager drejer sig om datasikkerhed og uberettiget opslag i en patientjournal, og de behandles stadig.

Ritzau