
NORDJYLLAND: Region Nordjylland løser lægedækningen i Thy ved at indgå en toårig aftale med Falck Healthcare om etablering af to regionsklinikker, som erstatning for to lægepraksis med tilsammen 4.469 patienter tilknyttet, oplyser regionen.
Falck kommer ind i billedet, fordi det ikke har været muligt for Praktiserende Lægers Organisation og Region Nordjylland at finde interesserede læger til at overtage de to nuværende praksis.
- De to regionsklinikker sikrer, at borgerne i Thy har fuld adgang til lægehjælp. Mit førstevalg var, at læger på almindelig vis overtog praksis, men når det ikke har kunnet lade sig gøre, så har vi fundet en løsning, hvor vi i samarbejde med Falck Healthcare skaber et tilbud til patienterne af høj kvalitet. Falck er kendt for på deres kerneområde at levere et godt produkt, siger Ulla Astman (S), regionsrådsformand.
Falck driver i forvejen 120 mindre Sundhedscentre i Danmark med forskellige behandlingsformer. Økonomisk svarer samarbejdsaftalen med Falck Healthcare til driften af en almindelig praksis, og løsningen er heller ikke dyrere, end hvis regionen selv havde valgt at drive klinikken. Regionen stiller bygning og telefon til rådighed, men resten af etableringen af lægehusene og driften vil Falck Healthcare stå for.
- Løsningen med regionsklinikker hænger ikke sammen med forårets lægekonflikt for overvejelserne har stået på længe, men i forhold til den debat, der har været om fremtiden for almen praksis og udfordringerne i yderområder, så er denne løsning et godt eksempel på, hvordan vi kan sikre borgerne lægehjælp, den er økonomisk fornuftig og samtidig sikrer vi udvikling af almen praksis, siger Ulla Astman.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.