DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Region Syddanmark sælger Strandvænget i Nyborg

KORT NYT31. OKT 2017 9.21

SYDDANMARK: Efter at forretningsudvalget i Region Syddanmark besluttede at sælge Strandvænget i Nyborg til 5E BYG A/S, har regionsrådet godkendt de bevillingsmæssige forhold, oplyser regionen.

Strandvænget har i mange år fungeret som bo- og behandlingssted for psykisk udviklingshæmmede, men dette tilbud er efterhånden flyttet ud i forskellige nybyggerier. Regionen har derfor igennem et par år forsøgt at sælge den tidligere institution. 5E BYG A/S gav det højeste bud på 22,0 mio. kr.  

Strandvænget ligger på en 148.367 kvm. stor grund direkte ned til Storebælt. Bygningerne er i varierende størrelse og rummer et stort boligareal, en større administrationsbygning i flere plan samt diverse bygninger med idrætssal, fælles faciliteter, stort industrikøkken mv. Bygningskomplekset er opført i beton i 1970.

ka