SYDDANMARK: Region Syddanmark har vedtaget nye principper, der skal styrke arbejdet med bæredygtige indkøb – fra produktion til bortskaffelse. De skal sikre, at klima og miljø tænkes ind i både daglige indkøb og større udbud.
Ifølge regionen står indkøb for omkring 70 pct. af dens samlede CO2-udledning. Derfor skal der fremover stilles skærpede krav til hele produktets livscyklus – fra fremstilling og transport til brug og bortskaffelse. Målet er at mindske klimaaftrykket og fremme den cirkulære økonomi.
- Som offentlig indkøber har vi et ansvar for at synliggøre vores forventninger, så leverandørerne ved, hvilke grønne krav de kan møde hos os. Det gælder også internationale leverandører, siger chefkonsulent Ditte Nicolajsen, der til daglig rådgiver om grønne indkøb i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.
Regionen vil samtidig efterspørge detaljerede miljødata fra leverandørerne for at kunne måle effekten og målrette indsatsen dér, hvor gevinsten er størst. De grønne indkøb skal dog ske i balance med hensyn til patientsikkerhed, produktkvalitet, forsyningssikkerhed og økonomi.
Som noget nyt er principperne også oversat til engelsk for at styrke dialogen med internationale leverandører.
amp
 
 
 
 
 
 
 
 
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

























