SYDDANMARK: Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kommer ikke til at vente længe på en redegørelse fra Region Syddanmark om status for ambulancekørslen i Region Syddanmark, når hollandske Bios til september overtager ambulancekørslen fra Falck. Formanden for udvalget for den præhospitale indsats i regionen, Thyge Nielsen (V), henviser til den udvikling i status, som løbende er blevet meldt offentligt ud med driftsklar vagtplan ved hjælp af planlagt overarbejde og lignende.
- Vi er enige med Bios i, at idealbemandingen er godt 550 mand, hvis man ikke skal bruge vikarer og have overarbejde. Men så længe man ikke har den bemanding, så kan man komme langt med overarbejde og vikarer, så vi tror på, at det kan lade sig gøre. Vi har set en vagtplan, der mand for mand siger, hvem der skal køre hvornår, og Bios har vist os en plan, der hænger sammen indenfor danske arbejdstidsregler, siger Thyge Nielsen til Ritzau.
- Jeg er tryg ved, at det her, som det ser ud nu, kommer til at fungere på en tilfredsstillende måde, og det kan borgerne også godt være. Vi vil give ministeren en redegørelse for, hvordan status er lige nu, og hvordan vi forventer, at tingene vil køre fra 1. september, og så går vi ud fra, at ministeren vil være beroliget, siger udvalgsformanden.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.