Patienter, som undersøger, hvor ventetiden til en operation eller behandling er kortest, kan grundlæggende godt stole på de tal, hospitalerne opgiver til hjemmesiden ventetid.dk. Det siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), efter der har lydt kritik fra paraplyorganisationen Danske Patienter.
Patientforeningen mener, at ventetiderne er umulige at gennemskue, fordi sygehusene ikke indberetter deres ventetidstal på samme måde.
- Vores hospitaler har en forskellighed, når de opgør ventetiderne. Nogle er meget forsigtige, så de ikke kommer til at love mere, end de kan holde, mens andre er lidt mere offensive og har en forventning om, at det går lidt hurtigere, end det gør, siger Bent Hansen.
Patienter kan bruge ventetid.dk til at orientere sig om, hvor man skal vente kortest muligt. Men Danske Patienter mener, at dataene er ubrugelige, og efterlyser derfor klarere retningslinjer på området.
Bent Hansen erkender, at indberetningssystemet bør gøres mere ensartet og i dag ikke fungerer optimalt. Danske Regioner har derfor aftalt med Sundhedsministeriet, at der skal ske fornyelse på området.
ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.