Region Hovedstaden må atter bede om flere penge til byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, efter at store prishop på byggematerialer har sat projektets økonomi under yderligere pres. Det skriver Licitationen.
Det sker, selv om Regionsrådet i Region Hovedstaden så sent som 10. maj i år godkendte en tillægsbevilling, hvis omfang er hemmeligholdt af hensyn til kontraktforhandlingerne med entreprenørerne på projektet. Men ifølge regionens seneste kvartalsrapport for byggeprojektet er der brug for endnu flere penge.
"På trods af den godkendte tillægsbevilling er administrationen dog fortsat bekymret for den endelige opgørelse af omkostningerne til byggeriet, da mankoen fortsat er forbundet med store usikkerheder omkring markedet, kapacitetsknaphed i byggebranchen og afsmittende konsekvenser af krigen i Ukraine," hedder det i rapporten.
Her fremgår det videre, at "helt usædvanlige prisstigninger på materialer i byggebranchen" har vanskeliggjort kontraktindgåelse inden for de budget- og tidsmæssige rammer. Størrelsen på den resterende økonomiske udfordring er forbundet med så store usikkerheder, at der i den kommende tid er behov for yderligere kvalificering
Usikkerhed om størrelse på ekstraregning
Derfor har byggeadministrationen gjort klart over for regionspolitikerne, at projektets økonomi fortsat er "voldsomt udfordret", hvis der ikke tilføres yderligere midler i form af endnu en tillægsbevilling. Det er dog uvist, hvor stort hullet i kassen reelt er.
"Størrelsen på den resterende økonomiske udfordring er forbundet med så store usikkerheder, at der i den kommende tid er behov for yderligere kvalificering", hedder det i kvartalsrapporten.
Vurderingen fra administrationen bakkes op af regionens uvildige kontrolinstans ’Det Tredje Øje’ (DTØ). Regionens administration advarer samtidig mod yderligere besparelser på projektet.
"Det vil være vanskeligt at indløse yderligere besparelser i projektet, uden at det går ud over det færdige hospitals funktionalitet," skriver regionen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.