dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
DK Debat
DK Stillinger

I dialog med markedet:
Rejsekortet som vi kender det på vej ud

KORT NYT5. JUL 2021 10.35

For de fleste danskere har Rejsekortet en fast plads i pungen. Kortet kan bruges som betalingsmiddel i den kollektive transport. Men det er på tide, at forny den ti år gamle teknologi bag Rejsekortet. Det er i hvert fald vurderingen fra selskabet Rejsekort og Rejseplan A/S, som i disse måneder er i dialog med markedet om, hvordan fremtidens løsning i stedet skal se ud, skriver MobilityTech

- Det er mit indtryk efter relativt kort tid i stolen her, at der findes løsninger i andre lande, hvor man er længere fremme. Vi har et system der er godt, fordi det binder os sammen på tværs af landet, men det er også mit indtryk, at man andre steder i verden er kommet længere med andre teknologier. Det kan være anvendelse af telefonen eller kreditkort som betalingsmiddel eller ind -og udtjekning uden fysisk infrastruktur, siger Kasper A. Schmidt, der siden juni har været direktør i Rejsekort og Rejseplan A/S. 

Rejsekort-systemet bliver i fremtiden endnu mere digitalt og kan eksempelvis få smartphonen som omdrejningspunkt. Der vil dog fortsat være behov for en analog billetløsning da mange ikke-digitalt-parate anvender kollektiv transport, lyder vurderingen fra lektor ved IT-Universitetet Morten Hjelholt.

amp